Når man er 22 år gammel, er det som regel ikke ens egen dødelighed, som fylder mest i hverdagen. Sådan skulle tilfældet dog ikke være for Marie. Hun faldt og slog hovedet på en rejse i USA og pådrog sig en hjernerystelse. En scanning på sygehuset i Los Angeles viste dog, at det ikke var det eneste ubehagelige, der var at finde i hovedet på Marie. Lægerne fandt en tumor. En tumor der over de næste par år udviklede sig fra at være en grad to til en grad tre - næsten fire. I dag er tumoren efter flere operationer skåret ud, og de sidste tre scanninger har været positive. Men det har ikke været uden konsekvenser. Marie har mistet synet på højre side af begge øjne, og er blevet nødt til droppe både uddannelse og job. I dag er Marie 26 år gammel og går blandt andet til læsegenoptræning. Som en del af en alternativ behandling har Marie omlagt sin kost efter Budwig-kuren og bruger medicinsk cannabisolie.

Using Format